"Frihed - med residual indkomst"

logo
Forsiden - Selvstændig - Residual indkomst - Bogen - Anmeldelser - Kursus - Artikler - Om - Kontakt




Målgruppen

Jeg møder næsten dagligt mennesker, som fortæller mig, at de gerne vil arbejde færre timer, have mere tid til alt det sjove - og de vil også gerne have en bedre økonomi. MEN der er intet i deres handlinger, der viser at de ønsker nogen forandring. De bliver ved med at gøre det samme, som de hele tiden har gjort.

For at forandre tingenes tilstand, kræver det en indsats, og hvis man bliver ved med at have travlt med det, man hele tiden har haft travlt med, så vil intet ændre sig.

Målgruppen til min bog ”Frihed – med residual indkomst” er de mennesker, der har de relativt få ekstra ressourcer der skal til, for at forandre deres dybtliggende ”programmering” og deres holdninger, hvilket er det eneste, der kan skaffe dem mere tid og bedre økonomi. Forandring. Det kan lyde paradoksalt, at de, der har allermest brug for tid og penge, har sværest ved at skaffe sig det.

Der er en grund til alt hvad vi gør. Hvis man har en dårlig økonomi og et stresset liv, kan det være fordi man har foretaget nogle valg, der har afstedkommet dette. Den indre ”programmering”, der skaffede dem deres udfordringer, vil af gode grunde ikke være den samme programmering, der kan skaffe dem ud af problemerne. For at blive i computersproget, skal der et nyt ”program” til.

Når folk spørger mig om hvad der skal til, kan jeg fx sige: ”Læs min bog!” Nogle får fat på den, men får den ikke læst, fordi livet kommer i vejen. De prioriterer simpelthen noget andet højere. Nogle får læst bogen, men gør derefter intet anderledes end de har gjort hidtil.

Så målgruppen for min bog er ressourcestærke mennesker, der har været i tvivl om, hvad de skulle gøre. Bogen vil kunne vise dem en farbar vej, som de kan begynde at gå ud af. Disse mennesker har det, der skal til, for at gøre det, der skal gøres, for at få det, de gerne vil have.

Også her ser vi, at samfundet polariseret sig. De stærke bliver stærkere, og de svage bliver svagere. De raske bliver raskere og de syge bliver sygere. De rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere. Det er en naturlov, som vi her i landet har tradition for at forsøge at ophæve, men det er en Sisyfos-opgave, fordi denne naturlov om, at lige tiltrækker lige er lige så naturlig og tilstedeværende som tyngdeloven. Selvfølgelig kan det virke uretfærdigt, at de, der ligger ned, får det endnu værre. På samme måde kan man sige, at det også er uretfærdigt at hjertegode mennesker slår sig, hvis de falder på et hårdt gulv? Burde det egentlig ikke kun være de onde mennesker, der slog sig, hvis der var retfærdighed til?

Så der skal gøres en indsats, for at noget kan forandre sig, hvilket jeg blandt andet beskriver i min bog. Primært handler det om personlig udvikling. Mange mennesker snakker om det, de gerne vil have, og så sker der ikke mere.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at det er helt OK at have medfølelse med de mennesker, der har elendig økonomi og/eller et dårligt helbred, men vi skal ikke have medlidenhed med dem. Det ville være at tage ansvaret fra dem og umyndiggøre dem - i stedet for at give folk ansvaret tilbage for deres eget liv.


Visuel forklaring

Vi befinder os alle sammen i vores tryghedszone.

I denne del vil jeg rent grafisk beskrive hvad der sker med humøret og livskvaliteten, når man ændrer sig fra en hverdag uden personlig udvikling, til mere bevidsthed og større lykke i livet.
*
Jeg er jo ingeniør, så jeg kan godt lide visuelle forklaringer på fænomener.

Hvad vil det sige at have det godt og at få det bedre (eller værre)?

Grafen herunder læses således; Hvis y-aksen (den lodrette akse) er ”humøret” og x-aksen (den vandrette akse) er tiden, viser grafen at vi hele tiden bevæger os i et komfortbånd mellem godt og dårlig humør. Nogle mennesker kan svinge mellem at være i meget godt humør eller dårligt humør, andre har mindre humørudsving. Humøret svinger hele tiden op og ned, som om det er en elastik, som holder os i et bestemt område. Fantastisk glad = + 100 % og i rigtigt dårligt humør = – 100 %.



Det kan ske, at vi oplever en stor lykke, fx forelskelse eller at vinde i lotteriet. Det giver et ordentligt udsving i den positive retning. Men ”elastikken” i følelsessystemet vil relativt hurtigt få os ned i vores komfort-zone. (inden for de +/- 100 %)



Vi kan også risikere at opleve en stor krise, fx skilsmisse, fyring, dødsfald eller lignende. Det betyder, at vi drøner langt ned under vores komfort-zone, men inden længe er vi igen oppe i det fortrolige og velkendte område.



Hvis udsvingene er meget store og voldsomme (manio-depressive), kan de dæmpes til håndterbare størrelser med coaching-terapi. At man oplever en mere rolig og harmonisk hverdag, og at man bliver lettere at være i stue med.



Hvis udsvingene er meget små i et ”leverpostej-liv”, kan de blive større, så livet bliver mere farverigt og alsidigt. At man oplever større lykke og dybere relationer.



Coaching-terapi handler om at hæve denne, i realiteten, relative størrelse, således at man oplever en forbedring af livet, der er blivende. At de gode dage bliver bedre, og at de dårlige ikke er så dårlige endda. Det optimale ville være, hvis man efter et stykke tid mærker, at en dårlig dag er bedre, end en god dag var, før man startede med coaching-terapien.



Ingen kan tvinge andre op eller ned. Mennesker vil som en elastik hoppe tilbage i deres komfort-zone, hvis forandringen går for stærkt. Man skal selv have motivationen, incitamentet og tid til at flytte ”båndet” af komfort opad.

Dette gælder både mere lykke, mere frihed, bedre relationer, økonomisk velstand – ja, en ny og mere autentisk identitet.

Det viser sig, at mange, der vinder i Lotto, hurtigt vender tilbage til deres oprindelige tryghedszone. Overvægtige, der har tabt sig udelukkende på en fysisk slankeKUR, vender ofte efter en periode tilbage til deres oprindelige overvægt.


Så hvad er det, der skal til?

Der var en gang at jeg troede, at jeg var i stand til at hjælpe alle mennesker i hele verden. Efter 16 år med selvstændig virksomhed og personlig udvikling er det gået op for mig, at jeg kun skal hjælpe dem, der selv gerne vil hjælpes. Alt andet vil være enten overgreb eller spild af gode ressourcer. Hvis folk ikke af hele deres hjerte er indstillet på forandring OG at de har nogle ekstra ressourcer, så vil de, selv om de får alle muligheder, være i stand til at sabotere sig selv, så de vender tilbage til deres oprindelige tryghedszone. Der er ikke noget forkert eller underligt i dette. Det er nemlig nærmest en naturlov.

Så de fleste ønsker i bund og grund ikke at ændre deres situation – selv om de højlydt udtrykker dette. Det kan godt være at det lyder hårdt at sige det på denne måde, men det er kærligt ment. Hvis en person viser blot en lille smule initiativ og forandringsvillighed, stiller jeg gerne op for hvem-som-helst. Men gratisterne og medløberne har jeg desværre kun dårlige erfaringer med. De har selv (ubevidst) valgt deres egen situation med de valg de har truffet i deres liv, og den eneste, der kan ændre deres situation, er dem selv. Ingen selv nok så velmenende sagsbehandler, protektor, mæcen eller lottogevinst kan gøre noget for dem – som vil have en længerevarende effekt.

Så målgruppen for denne bog er de mennesker, der vil finde sig en god mentor, og stille og roligt med bitte-små skridt at foretage de ændringer, der skal til, for at få sig det liv, de drømmer om.