"Frihed - med residual indkomst"

logo
Forsiden - Selvstændig - Residual indkomst - Bogen - Anmeldelser - Kursus - Artikler - Om - Kontakt




Artikel i zoneterapeutbladet Zoneconnection, Årgang 8 - nr. 6 - 2010


Klik på et billede for at se det i stor størrelse.
Og brug Browserens TILBAGE-knap for at komme tilbage til dette vindue.

1 1 1


Læs hele teksten herunder:


Tag den med ro – og tjen penge uden stress

Vil du allerhelst bare fordybe dig i faget og dine behandlinger uden at skulle tænke på markedsføring og regnskab? Så er der god hjælp at hente i en ny bog af behandler og coach Mikael Hoffmann. Mikael har beskæftiget sig med passiv – eller residual – indkomst gennem en årrække. Læs her, hvad han skriver om sin bog ”Frihed – med residual indkomst” og bliv inspireret.

Af Mikael Hoffmann

Er træt af at sælge din tid for penge? Synes du, at du har for lidt tid i hverdagen til det, du også har lyst til? Føler du, at økonomien burde glide lidt lettere – og at det er fysisk hårdt at være zoneterapeut, samtidig med, at du gerne vil hjælpe så mange mennesker som muligt? Så er residual indkomst et område, der er værd at udforske for dig.

Bogen ”Frihed - med residual indkomst” har jeg skrevet, fordi jeg har lyst til at hjælpe andre – om, hvordan man med et lille ekstra overskud af ressourcer vil kunne få tid, bedre økonomi og alligevel nå sine drømmes mål. For mens mange taler om, at de gerne vil have alle tre ting, er de i vildrede med, hvordan de skal opnå det. Især mange alternative behandlere ønsker sig at kunne fordybe sig i og udfolde deres evner inden for faget, i stedet for at skulle håndtere markedsføring, regnskaber, opdatering og andre tidskrævende aktiviteter.

Min påstand er, at alle mennesker vil have fordel af at etablere mindst to (og helst tre) af hinanden uafhængige indtægtskilder. Mindst én af disse bør være en residual indkomst. Stopper en af indtægtskilderne, er man ikke nær så økonomisk sårbar, som tilfældet er, hvis man mister den ene man måtte have, ved fx klientstop, efteruddannelse, m.m.. Det gælder for alle mennesker, men ikke mindst for behandlere.

Når jeg i bogen taler om aktiv indkomst, mener jeg den tid, man sælger for penge, fx som lønmodtager, advokat, administrerende direktør, musiker – eller zoneterapeut. Med residual (eller passiv) indkomst, som jeg beskriver i min bog, mener jeg den slags penge, man tjener uden nødvendigvis at være fysisk til stede. Residual indkomst, der også betyder ”honorar for genudsendelse” eller ”tilbagevendende”, fremkommer, når man har skabt værdi for andre, som disse er villige til at betale for. Hvis man har ydet en indsats på et eller andet område, som man ikke direkte blev betalt for, men som man efterfølgende tjener penge på, når kunder forbruger produktet eller serviceydelsen, har man en residual indkomst. Man behøver således ikke at være til stede, for at kunderne kan købe, hvad de ønsker. Det kan fx være, at man opfinder med patent, eller at man sælger kurser om zoneterapi på nettet, eller udgiver en bog. Eksempelvis tjener John Lennons arvinger stadig penge på sangen ”Woman”. Hvorfor? Fordi folk bliver ved med at ville høre og købe sangen. Når musikerens cd er udgivet, tjener han eller hun en royalty, hver gang cd'en bliver rakt over disken eller downloadet på nettet.

Det er altså vigtigt, at produktet er til vedvarende glæde for en masse mennesker. Hvis folk holder op med at forbruge produktet, holder pengestrømmen også op, men så længe folk efterspørger og betaler for varen eller tjenesteydelsen, er det residual indkomst for den eller de personer, som oprindeligt skabte produktet eller serviceydelsen. Og indtjeningen kan i princippet fortsætte i det uendelige.

Mange zoneterapeuter arbejder holistisk, det vil sige at de også giver kostråd og anbefaler kosttilskud. Et eksempel på en residual indkomst kunne være at få provision af disse anbefalinger.

Bogen er baseret på mine egne erfaringer gennem syv år med residual indkomst, hvor jeg de seneste fem år har haft en fuldtids indtægt med en 15-timers arbejdsuge. Bogen er skrevet til de personer, der ønsker sig mere tid og flere ressourcer i livet; til de mennesker, der har lyst og vilje til selv at designe deres liv med mere tid til det, de ønsker at prioritere højest. Frihed er en subjektiv størrelse, men ikke desto mindre beskriver denne bog, hvordan vi hver især på vores egen måde kan skabe os det, vi selv definerer og opfatter som frihed.

Vi har selv valget, om vi vil gøre noget ved vores situation eller ej. Hele udfordringen ligger i, hvad vi skal ændre, og hvordan vi kan gøre det.

Bogen "Frihed - med residual indkomst" kan købes i enhver boghandel. Paperback, 256 sider, pris 247 kr.

Læs mere på www.MikaelHoffmann.dk/behandler


Mikael Hoffmann er 51 år og bor sammen med sin familie på Frederiksberg. Han har gennem de seneste 16 år haft selvstændig virksomhed som konsulent, underviser, psykoterapeut, coach og foredragsholder.